Kontakt ved reklamation
Hvis du oplever problemer med en behandling, skal du kontakte Beauty By Coelet hurtigst muligt og inden for den garantiperiode, der gælder for behandlingen.
Reklamationer sendes til:
E-mail: beautybycoelet@gmail.com
For at vi kan vurdere din henvendelse, bedes du oplyse:
- Dit fulde navn
- Datoen for behandlingen
- Hvilken behandling du har fået
- Navnet på din behandler
- En beskrivelse af problemet
- Hvornår problemet opstod
- Hvordan behandlingen er blevet plejet efterfølgende
- Tydelige billeder af det pågældende område
Ved eyelash extensions må du gerne sende billeder både med åbne og lukkede øjne. Ved neglebehandlinger skal billederne tydeligt vise både hele hånden og den/de berørte negle.
Vi kan efterfølgende bede dig om at møde op i klinikken, så behandlingen kan vurderes fysisk.
Beauty By Coelet skal have mulighed for at undersøge forholdet og foretage en eventuel korrigering. Du bør derfor ikke selv fjerne, ændre eller få en anden behandler til at korrigere arbejdet, inden vi har vurderet din reklamation.
Hvis du får korrigeret, ændret eller fjernet behandlingen af en anden behandler uden for Beauty By Coelet, eller selv korrigerer, ændrer eller fjerner behandlingen, bortfalder reklamationsretten.
Du kan læse mere om garantiperioder og reklamationsbetingelser under vores handels- og bookingbetingelser.
Læs handels- og bookingbetingelser